Spm.: Kan du mon skrive lidt om kickback esspørge melding, hvor man kan spørge direkte om esser i bestemte farver?
Svar: Min bridgeside omfatter kun konventioner jeg enten spiller med eller har spillet med.
Jeg kender dog godt Kickback Blackwood, som bygger på USP (Useful Space Principle), hvor man bestræber sig på at undgå meldinger der kan bringe en for højt op. Der er en Engelsksproget side her med nogle eksempler.
Som det ses af eksemplerne medfører Kickback at man må opgive cuebids på vejen mod esspørgsmålet, fordi farvemeldingen på firtrinnet i stedet bruges som esspørgsmål. Det synes jeg er et for stort tab.
Det er ikke så lidt man skal lave om på sit vante system, og jeg synes ikke gevinsten er stor nok. Gerber (som du heller ikke finder på min side, fordi jeg ikke spiller med den) har lidt af det samme: Et ønske om at melde så lavt som muligt for ikke at komme for højt op når man får et svar man ikke bliver glad for. Men så skulle man nok slet ikke have spurgt!
Kickback har yderligere en svaghed, nemlig når spørgefarven har været brugt naturligt i meldeforløbet. Hvor ofte mon det vil gå galt for makker?! :
1♠ - 2♥,
4♥ - 4♠