Spm.: Min makker og jeg har for nylig aftalt at spille med usædvanlig sans beskrevet således:

"Usædvanlig sans (1 ut eller 2 ut) = (spring)indmelding, der viser 5-farver eller bedre i (som udgangspunkt) de to laveste umeldte farver. Konventionen kan bruges i alle meldesekvenser, hvor det er klart, at der ikke er tale om en naturlig sansindmelding. Usædvanlig sans er ikke klart defineret pointmæssigt, men med en ”stærk” hånd dobles i første omgang."

I nedenstående meldeforløb:

Eftersom min makker i Syd hverken havde passet i forhånd – eller springindmeldte 2 ut – var jeg faktisk sikker på, at min makkers 2 ut måtte være naturlig. Så jeg satte hende til 15+ HP med hjerterhold uden en 4-farve i spar (med en 4-farve i spar, havde hun oplysningsdoblet). Men makkers melding viste sig at være usædvanlig ut – hvilket makker bekræftede efterfølgende. Men det er stadig ikke klokkeklart for mig, at makkers melding i den konkrete situation ikke kunne have været naturlig. Hvordan kan jeg være sikker på det? Og hvordan finder vi de 4 spar, som andre Nord-Syd finder?

Her er Syds hånd:

Svar: I dette meldeforløb, hvor jeres modstandere har meldt og støttet en farve, er 2ut normalt defineret som usædvanlig sans - hvis man altså spiller den konvention. Sansmelderen kommer jo til at sidde mellem to modstandere med tilsammen mindst 18 point at jonglere med. Den position ("sandwich-positionen") er normalt ikke rar. Så alene derfor! - Se opslaget om Sandwich-sans.

Et selvstændigt problem er så, at Syds hånd ikke umiddelbart er til meldingen 2ut, som efter 1♦-2♦ bør vise klør og hjerter (de to laveste umeldte farver). I almindelig klubbridge er det ikke tilladt at spille med, at den usædvanlige 2ut bare viser to ubekendte farver; der skal være en såkaldt "ankerfarve", altså mindst én af farverne skal være kendt for modstanderne. Jeg har tidligere besvaret et spørgsmål herom, anbragt under spørgsmål til bridgelovene, da det mest berører det område: Usædvanlig sans: Begrænsninger?