Når man spiller en honnør ud fortæller man makker noget væsentligt om sin beholdning i den farve man spiller ud. Men mange har ikke helt styr på hvad honnørudspillet betyder. Fx er der mange der spiller et es ud uden at bekymre sig om hvordan det skal opfattes af makker. Når jeg får et es ud og det rejser min konge enten på bordet eller på hånden, glæder jeg mig da vældigt over at jeg er fritaget for et gæt på essets placering.Så derfor passer jeg selvfølgelig på ikke at give den slags foræringer til spilfører når jeg er i modspil.

Så her er regel nr. 1: Man spiller ikke et ugarderet es ud!

Garderet vil sige at esset er en del af en sekvens.

Regel nr. 2: Mod en sanskontrakt lover udspil af en honnør en trippelsekvens.

Regel nr. 3: Mod en farvekontrakt lover udspil af en honnør en doublesekvens.

En doublesekvens er EK.., KD.., DB.., BT..

Prikkerne antyder bare et eller andet antal kort i farven.

En trippelsekvens er så EKD.., KDB.., DBT.., BT9..

men der kan også mangle et kort i sekvensen, så fx EKB.. eller DT9.. regnes for en trippelsekvens. I de tilfælde spiller man det højeste af de to sammenhængende kort ud, altså fx E fra EKB.. og D fra EDB.. Ideen med det er at makker enten på bordets kort eller på sine egne kort ofte kan se hvad sekvensen består af. Eksempel:

Din makker spiller mod en sanskontrakt ♦D ud; på bordet ligger kun små ruder, og du har selv ♦T. Hvad kan du udlede af det?

Makker har ikke spillet ud fra DBT.., altså må det det være fra EDB.., måske endda fra EDB9..

En gang imellem er man så heldig at have en en længere sekvens end tre kort; det ændrer ikke på reglen om valg af udspilskort: Spil E fra EKDB og spil B fra KBT9.

Udspil er den sværeste disciplin i bridge, så et par håndfaste aftaler om udspil af honnører er en virkelig god ting.

27. september 2017