I konkurrerende meldeforløb, altså når fjenden melder ind efter makkers åbning, eller når makker har meldt ind efter fjendens åbning,  viser et cuebid i fjendens farve fit til makkers meldte farve og mindst et konstruktivt hæv til 3-trinnet, altså ca. 10+ point. Meldingen er ulimiteret. Med fit og mindre styrke støttes makkers farve direkte.

Dette cuebid kaldes unassuming (uforpligtende) fordi det ikke forpligter os ud over at konkurrere om meldingerne. Det drejer sig om at skelne mellem svarhænder som disse:

Vest får med sparfit så god en hånd, at han prøver om der skulle være udgang. Med 3♦ (langfarvetrialbid) hører han, om makker kan dække nogle rudertabere.
Bemærk at et unassuming cuebid blot kræver 3-kortstøtte, men der kan godt være 4-kortstøtte.

Unassuming cuebids kan bruges i såvel major som minor.

Det er vigtigt at Makker er opmærksom på denne skelnen mellem stærke, konstruktive støtter og de svage,destruktive støttemeldinger: Direkte støtte er svagt, alle stærke hænder går via overmeldingen i fjendens farve.

Der er med ret stor sikkerhed 4♥ eller 4♠ på den anden led, så det gælder om at spærre. Med blot 6 hp og en sparstopper ville Ø melde 1ut, og med 4 hjerter ville han doble; V ved derfor også, at der ikke må hæves, hvis fj nu melder 4 major. Hvis Øst havde haft nogen styrke og ruderfit, havde han meldt 2♠, et unassuming cuebid. 3♦ er selvfølgelig en kras overmelding, da Åbner jo ikke har lovet mere end 3 ruder, men i hvert fald alene uz er meldingen klart retfærdiggjort, selv 4♦ kunne være en mulighed.

Hvorfor skal man spille med unassuming cuebids?

Her er et par af fordelene ved at spille med unassuming cuebids: Vi får større præcision i vore støttemeldinger i forstyrrede meldeforløb. Og når vi bruger fjendens farve til at vise støtte tager vi selvfølgelig også et meldetrin fra ham. I eksemplet nedenfor fratager Østs 2♠ jo Syd muligheden for at konkurrere med 2♠; hvis han vil vise længde/støtte i spar må han op på 3-trinnet.