Konventioner
Bridge Konventioner
- Svar på sansåbning når fjenden dobler
* Redningsbæltet - flugtsystem når fjenden dobler vores 1ut
https://bridge.kromann.info/Convention/1000467


Navnlig hvis man spiller 12-14 sans kan det være dyrt hvis modstanderne kan finde ud af at doble kontrakten 1ut. Men det gælder såmænd også 15-17 sans'en. Derfor skal man have et flugtsystem. Nilslands slinkninger og andre systemer er opfundet hertil, men de fleste udmærker sig ved at være noget komplicerede, med en del huskestof.

Det flugtsystem der beskrives her - Redningsbæltet - udmærker sig ved rimelig enkelhed.

Redningsbæltet går ud på følgende:

1) med en svag hånd med en 5-farve i major overfører Svarer som normalt til denne.

2) med en svag hånd uden en 5-farve i major at overføre til melder Svarer pas hvilket er krav til sansåbner om at redoble. Derefter scrambler parret til bedste fit er fundet. Eksempler nedenfor.

3) Med rimelig styrke, der giver håb om at 1ut doblet kan vinde melder Svarer ligeledes pas i første omgang, Åbner redobler, og Svarer passer igen. Nu er kontrakten således 1ut XX, hvilket - hvis kontrakten vinder - giver udgang, hvilket 1ut X ikke gør.

Bemærk at pas til doblingen fra Svarer er krav til Åbner - kravpas - og denne pas skal alertes! Den følgende redobling skal ligeledes alertes.

4) Hvis doblingen først kommer i 4. hånd skal Åbner ligeledes redoble. derefter fortsætter Svarer som i 2) eller 3).

En stor fordel ved denne måde at melde på er det betydelige pres der kan komme til at ligge på Dobler. I en sekvens som denne:

V N Ø S

1ut dbl pas! pas
rdbl!

kender Dobler, her Nord, endnu ikke hverken Svarers eller sin egen makkers styrke.

Tilsvarende i denne sekvens:

V N Ø S

1ut pas pas dbl
rdbl! pas pas

Efter Svarers anden pas ved Dobler nu, at der nok er nogen styrke hos modstanderne, og han kan få et meldeproblem. Måske kan han føle sig nødsaget til at flygte i en firfarve, som vi så forhåbentlig kan strafdoble!

Scrambling

Hvis Svarer har blot 7-8 point er der jo en god chance for at 1ut redoblet kan vinde, og så passer han redoblingen ud; i modsat fald flygter han i sin laveste farve med mindst 4 kort. Sansåbner passer hertil med mindst tre kort i farven eller melder sin laveste 4+-farve derover. Denne såkaldte scrambling nedefra sikrer, at der mindst findes en 4-3 fit på 2-trinnet. Et eksempel:

V N Ø S

E76 T843
KD98 65
ET98 63
T9 E7543

1ut dbl pas! pas
rdbl! pas 2 pas
2 pas 2 pas
pas

Forklaring: 2 er laveste 4-farve (eller bedre) og starten på scramblingen. Åbner har ikke gode klør, så han prøver sig frem med sin ruderfarve, men passer ikke Svarer så godt, så vi ender i 2, som i hvert fald er bedre end 1ut X.

Havde sansåbners makker haft blot yderligere en K, kunne han passe og lade sansåbner forsøge at vinde 1ut XX, idet parret tilsammen ville råde over mindst 19 HP.

Som nævnt er de normale overføringsmeldinger til majorfarverne stadig mulige efter modstandernes dobling. Det bruger man, hvor man under alle omstændigheder ville flygte i en 5-farve i major:

V N Ø S

1ut dbl 2! Med fx denne hånd:

76
B9864
73
DT87

Hånden vil være ubrugelig i en redoblet sanskontrakt, og Svarer kan lige så godt straks lægge kontrakten på sansåbners hånd ved at overføre til hjerter.

Redningsbæltet er ret lettilgængelig; en lidt bedre variant, der giver mulighed for at bruge transfer til alle farver på totrinnet - ikke blot til majorfarverne - er Exodos transfers.


Revideret 16. juli 2016