"I took the opportunity to check out your efforts at your website. Congratulations ...very nicely done and very professional."
En hilsen fra Raymond, en af de to Bridgeguys, som står bag vel nok verdens største bridgesite, BridgeGuys.com
Jens Kromann

Velkommen til min bridgeside

Åbner du eller er du en (påske)kylling?

Skrevet af Jens U Kromann
27 Mar 2018
Åbner du eller er du en (påske)kylling?

Her er nogle hænder med lige omkring åbningsstyrke.

Du skal afgøre om du vil åbne på 1-trinnet, på 2-trinnet, eller passe:



Eks. 1
EKT653
7
83
KT62

Eks. 2
ED76
D75
D43
D65

Eks. 3
965
EKD832
B43
6

Mine forslag kommer lidt længere nede.

Jeg blev inspireret til at lave de tre eksempler ved at læse en artikel om emnet af Larry Cohen. Artiklen er publiceret i et nyt engelsksproget, web-baseret bridgeblad - som endda er ganske gratis. Det er startet i januar og artiklen findes på side 41 i februarnummeret. Her er et link til A New Bridge Magazine's hjemmeside. Man kan abonnere på bladet ved at klikke på knappen Register, så får man en mail når der kommer et nyt nummer.

Emnet er selvfølgelig 20-reglen: I det første eksempel er der 10hp, og i de to længste farver, her spar og klør, er der 6, hhv 4; Det lægger vi sammen til 20, og så siger 20-reglen at vi skal åbne 1. I eksempel 2 er der 12 hp, 4 spar og 3 hjerter (eller ruder) og en jammerlig fordeling, ialt 19 og du kan ikke kritiseres for at passe. Det er ikke umuligt at den hånd er bedst i modspil. I eksempel 3 er der ligesom i det første eksempel 10 hp, men kun 9 kort i de to længste farver; det bliver ialt 19 og dermed lever hånden ikke op til 20-reglen; den er derimod perfekt til 2.

Der er flere eksempler i mit opslag at åbne eller ikke åbne. Dér er også lidt om 15-reglen som man kan bruge i 4. hånd efter tre gange pas.

God påske!


* Splinter revideret

Skrevet af Jens U Kromann
20 Mar 2018
*  Splinter revideret

Jeg har længe haft splintermeldinger stående på konventionslisten, men har nu revideret opslaget med lidt flere eksempler og forhåbentlig også gjort det klarere.

Splinter er et særdeles godt redskab til at finde slemmer på hænder der egentlig blot har point til udgang, men hvor en korthed i en sidefarve øger potentialet væsentligt.

Logikken i det er egentlig indlysende nok: Hvis du og makker i en sparkontrakt har en klørfarve der ser sådan ud: 764 over for 8, så kan modstanderne kun få stik på deres E, medens deres KDB ikke kan give stik. Der er altså 6hp der så at sige er trukket ud af spillet, og derfor behøves der ikke 33 hp til en slem, men blot (33-6=) 27 hp. Hvis der er en renonce over for 764 er det hele 10 hp af modstandernes honnører, der er blevet værdiløse.

Jeg har valgt samtidig at "ophøje" Splinter til stjernemarkeret, altså en af de konventioner, som jeg vil anbefale lidt viderekomne spillere at overveje at tage på paletten. Den forekommer ikke så ofte, men splintermeldingerne er så pas iøjnefaldende, at makker nok skal vågne op!


Unassuming cuebid

Skrevet af Jens U Kromann
14 Mar 2018
Unassuming cuebid
Blandt andet foranlediget af de spørgsmål jeg har fået om unassuming cuebids (se min post af 11. marts herunder) har jeg revideret opslaget og føjet nogle flere eksempler til, samt medtaget et eksempel på unassuming cuebid fra Åbner (ca 16+ hfp og fit til Svarers farve). Det var ikke kommet med i den hidtidige udgave.

Overmelding i fjendens farve med to helt forskellige betydninger

Skrevet af Jens U Kromann
11 Mar 2018
Overmelding i fjendens farve med to helt forskellige betydninger
Hvis man spiller med unassuming cuebids (overmelding i fjendens farve for at vise fit og 10+)  og også sommetider har brug for at overmelde i fjendens farve for at spørge makker om et hold, kunne det se ud som om der er konflikt mellem de to mulige anvendelser. Jeg fik et spørgsmål herom, som jeg har lagt under fanen Spørgsmål og svar. Se mit svar her.

Usædvanlig sans - hvad må man og hvad må man ikke?

Skrevet af Jens U Kromann
05 Mar 2018
Usædvanlig sans - hvad må man og hvad må man ikke?

Jeg fik et spørgsmål om usædvanlig sans. Det drejede sig om indmeldingen 2ut efter at modstanderne havde åbnet 1 og Svarer havde støttet til 2. Normalt ville det jo vise de to laveste umeldte farver, klør og hjerter. Men Indmelder havde faktisk de to højeste, altså hjerter og spar. Der er to spørgsmål i det: Må 2ut vise andet end de to laveste umeldte farver, og hvordan kender man forskel på denne 2ut og en "almindelig" 2ut, altså ca 16 hp og hold i ruder?

Det sidste først: Det er et definitionsspørgsmål. I sådanne meldeforløb hvor modstanderne har meldt og støttet hinanden til 2-trinnet definerer vi simpelthen 2ut som usædvanlig. Se spørgsmålet og mit svar her.

Så til bridgelovene om dette spørgsmål: Modstanderne har krav på at kende mindst den ene farve, når en kunstig melding viser 2 farver. 2ut må altså ikke bare vise to ubekendte farver, men de to farver behøver dog ikke at være de to laveste. Man skal bare have en håndfast aftale om det og oplyse modstanderne om den, hvis de spørger. De mulige aftaler fremgår af mit svar på et spørgsmål herom, som kan ses her.

Jeg har også indsat et par eksempler i opslaget om usædvanlig sans.

* Genmelding 1ut når makker har passet

Skrevet af Jens U Kromann
27 Feb 2018
*  Genmelding 1ut når makker har passet

Du sidder med 6-7 hp og hører makker åbne med 1 og næste mand indmelder 1; du har KD983 og et par point mere ved siden af, men ikke nok til at melde på 2-trinnet, og du kan ikke melde 1ut, for du mangler hold i spar. Du må derfor passe, og nu hører du makker genmelde 1ut. Hvad har makker?

Svaret får du i et nyt opslag: Genmelding 1ut når makker har passet efter en indmelding.

Det er ikke så usædvanligt at se mindre rutinerede spillere lave fejl her, og det kan blive dyrt!