"I took the opportunity to check out your efforts at your website. Congratulations ...very nicely done and very professional."
En hilsen fra Raymond, en af de to Bridgeguys, som står bag vel nok verdens største bridgesite, BridgeGuys.com
Jens Kromann

Velkommen til min bridgeside

Stop! og Alert!

Skrevet af Jens U Kromann
16 Feb 2015
Stop! og Alert!
Jeg har delt den gamle artikel om stop og alert op i to og fået plads til et eksempel på behandling af en uregelmæssighed i forbindelse med de to skilte i meldeboksen.

Artiklen om alertreglerne handler om brugen af alertskiltet (eller bank i bordet) og om forkert alert og manglende alert.

I artiklen om stopskiltet er der ligeledes tilføjet et eksempel på hvordan manglende overholdelse af den lille pause, som stopskiltet påbyder en modstander, kan føre til korrigeret score

Spilfører beder om et kort fra bordet og retter det så...

Skrevet af Jens U Kromann
11 Feb 2015
Spilfører beder om et kort fra bordet og retter det så...
Spilfører: "8, - nej, K selvfølgelig" ...

Må spilfører på den måde spille K i stedet for 8?

Det må han faktisk ikke, og det kommer nok bag på mange. Der er nemlig en undtagelsesbestemmelse i lovene som tillader at rette en utilsigtet angivelse, men det er ikke lykkedes mig at finde et godt eksempel på, at spilfører kan påberåbe sig denne bestemmelse. Derimod har jeg flere gode eksempler på at spilfører handler åbenlyst irrationelt og forsøger at rette sin angivelse, men uden held.

Gå direkte til artiklen her.

Lebensohl mod fjendens indmeldinger mod 1ut

Skrevet af Jens U Kromann
01 Feb 2015
Lebensohl mod fjendens indmeldinger mod 1ut

Det er vel tilladt at bliver klogere. Jeg har ændret min beskrivelse af Lebensohl mod fjendens indmeldinger mod vores sansåbning på et enkelt punkt: Når fjenden indmelder en naturlig farve på totrinnet har dobler været anført som stærkt og dermed straf(forslag). Men hvor tit kan man strafdoble fjendens 2 hvis den viser en 6-farve i klør?

Med Dbl. aftalt som straf har jeg for ofte måttet passe med

Kxxx
KDxx
Bxx
xx

hvor vi udmærket kunne spille 2major. I overensstemmelse hermed er Dbl i den sekvens nu ændret til oplysning/negativ dobling i opslaget om Lebensohl

Woolsey

Skrevet af Jens U Kromann
28 Jan 2015
Woolsey
Det er mange år siden at jeg spillede med den variant af Multiforsvar som hedder Woolsey (efter den am. bridgespiller og forfatter Kit Woolsey, billedet). Og derfor mange år siden at det opslag er blevet gennemskrevet.

I forbindelse med en gennemgang af hele det afsnit der handler om sansforsvarskonventioner har jeg så også revideret Woolsey og tilføjet nogle forhåbentlig illustrative eksempler.

Cappelletti mod 1ut

Skrevet af Jens U Kromann
26 Jan 2015
Cappelletti mod 1ut
Jeg har konstateret at Cappelletti vinder frem i Danmark som forsvarskonvention mod åbningen 1ut. Det skyldes sikkert at denne konvention er den gængse på Swan og BBO og lignende internationale bridgesites.

Jeg har derfor revideret og udvidet opslaget om Cappelletti.

Jeg sværger selv til Brozel mod 15-17 ut og Multiforsvar mod små sans'er (den sidste i varianten Multiforsvar med transfersvar)

E-mail notifikation

Skrevet af Jens U Kromann
26 Jan 2015
E-mail notifikation
Der har været lidt problemer med at få mail-notifikationen til at virke. Det skulle være i orden nu. Beklager.