"I took the opportunity to check out your efforts at your website. Congratulations ...very nicely done and very professional."
En hilsen fra Raymond, en af de to Bridgeguys, som står bag vel nok verdens største bridgesite, BridgeGuys.com
Jens Kromann

Velkommen til min bridgeside

Fast Arrival princippet

Skrevet af Jens U Kromann
08 Feb 2011
Fast Arrival princippet
Jeg har samlet nogle eksempler på anvendelsen af Fast Arrival-princippet, som i sin enkelhed går ud på at når der er skabt krav til udgang i en majorfarve viser et spring til udgang (fast arrival) at den springende ikke ser mulighed for slem, mens meldinger under udgang (slow arrival) viser sleminteresse. Fast Arrival princippet er ikke en konvention men snarere økonomi i meldingerne. Artiklen er anbragt øverst på konventionssiden sammen med artiklen om "Loven". Jeg hører gerne kommentarer til min beskrivelse af Fast Arrival, - det gælder i øvrigt alle mine konventionsbeskrivelser. Hvis man finder fejl eller unøjagtigheder eller dårlige eksempler så brug "Kontakt mig" i menuen til venstre.

Okuneff - har du hold?

Skrevet af Jens U Kromann
03 Feb 2011
Okuneff - har du hold?
Konventionen Okuneff løser nogle problemer når fjenden har meldt ind og det er klart at man har værdier til udgang (eller slem) i sans, men man ikke har hold i fjendens farve. Når man med overmelding i fjendens farve spørger makker om hold, rummer denne konvention nogle svar der viser enten sikkert hold, medhold, eller ikke-hold.

Revers

Skrevet af Jens U Kromann
04 Dec 2010
Revers
Artiklen om revers er revideret. Bl.a. har jeg taget en ide fra Steen Møller om at anvende 2ut fra svarer efter en reversmelding som ulimiteret krav til mig.

Cuebids

Skrevet af Jens U Kromann
03 Dec 2010
Cuebids
Artiklen om cuebids er revideret. Der er bl.a. tilføjet en del eksempler, og et nyt afsnit belyser et problem jeg selv er stødt ind i når billigste cuebid er en allerede naturligt meldt farve.

12-14 sans vs. 15-17 sans

Skrevet af Jens U Kromann
25 Nov 2010
12-14 sans vs. 15-17 sans
Som indledning til sanskonventionerne har jeg lagt en lille artikel op om fordele og ulemper ved 12-14-sans frem for 15-17 sans med et par eksempler på begge dele. Jeg er fortaler for den lille sans, i hvert fald indtil den dag hvor jeg får -800 i 1ut dbl hvor vi skulle have spillet 2, hvad jeg endnu ikke har oplevet. Er der nogle af mine læsere der har nogle rædselsberetninger af den type hører jeg gerne om det...


Udspil, A-L-A, kald/afvisning, Malmö og meget mere

Skrevet af Jens U Kromann
21 Nov 2010
Udspil, A-L-A, kald/afvisning, Malmö og meget mere
Jeg har revideret afsnittet om spillesignaler og det er nu delt op i to hovedafsnit: Udspil 1 og 2. Det første handler om sekvensudspil og A-L-A, det andet om udspil af 4.-højeste, 11-reglen, kald og afvisning. Derudover er der specialartikler om Malmö-markeringer og Lavinthal-afkast samt Treldes farveskiftsignal og Lavinthal-farveskiftsignal. Der er nok at tage fat på hvis man vil være gode modspillere. Se Udspil 1 og Udspil 2