Et nyt opslag er lagt op under konventioner. Det er en forbedret udgave af negative doblinger. Konventionen går under navnet High-low doblinger, og tager sigte på denne situation:
Din makker åbner 1♣, næste spiller indmelder 1♠ og du sidder med denne hjerterfarve: ♥KDB875 og ellers ikke nogen point; tør du melde 2♥ med de 6hp?
Det kan du hvis du spiller med high-low doblinger, for så viser du kun 6-10hp med din melding.
Det var måske værd at overveje?
Jeg har revideret opslaget om Åbners 2. melding. Det omhandler bl.a. en række tilfælde hvor Åbner genmelder sin førstmeldte farve. Kan man nu regne med at det er en 6-farve? Desuden er der en del tilfælde hvor man bør overveje at melde lidt utraditionelt, fx med 4-4-4-1-fordeling eller med en dårlig femfarve og 5-3-3-2-fordeling.
Endelig er der et tilfælde som dette: Du åbner 1♣ og makker svarer 1♦, og du har en jævn hånd med firfarve i spar. Skal du nu melde 1♠ eller 1ut?
Det er et ganske langt opslag, men der er måske også noget at tænke over...
Et par nye spm-svar:
Hvor mange honnør- og fordelingspoint er et single es værd?
- Der er også lidt om en single K og om en double KD ...
Foran mig åbnes 1ut. Det ville jeg selv have gjort. Skal jeg doble?