Det kan være vældig generende når modstanderne blander sig efter åbningen 2♣. Og det gør de jo...
Der findes et ganske effektivt forsvar mod sådanne indmeldinger, som man kan finde her: Fjenden melder ind over vores 2♣-åbning. Efter åbningen 2♣ skal man jo bestræbe sig på at få kontrakten på den stærke åbningshånd; naturlige meldinger fra Svarer bringer ofte kontrakten på den forkerte hånd i de situationer.
---
Det sker ofte at jeg får tilsendt spørgsmål af typen "Hvad ville du have meldt?" Jeg svarer gerne med de forudsætninger jeg nu har, men jeg har en bøn: Når I beskriver fordelinger og meldeforløb, så brug denne fremgangsmåde når I har fordelingen fra BridgeCentral på pc-skærmen: Tryk Alt+PrtScr. Det gemmer siden som et såkaldt skærmdump. Derefter går I til mailen og trykker Ctrl+v (det betyder indsæt), så indsættes skærmdumpet som jeg kan læse uden problemer. Alternativt: henvis til klub, spilledato, række og spilnummer. Hvis man spiller i en klub der ikke bruger DBf-programmet Bridgecentral kan man også indsætte en tabel i mailen.
Her er en nyttig tilføjelse til vores arsenal af doblinger: Game Try Double
Når modstanderne generer vores meldinger, og det gør de jo ustandselig, kan vi ikke altid melde så præcist som vi gerne ville.
1♥ - (2♦) - 2♥ - (3♦)
3♥
Er 3♥ her opfordring til udgang eller beder det makker om at melde pas?
Uden indmeldingerne vil 3♥ i standard bridge være opfordring til 4♥ fra makker. Men efter indmeldingerne bliver det mindre klart om Åbner blot vil konkurrere - fx med en 6-farve - eller om han stadig er klar til at høre 4♥ fra makker.
Hvis man spiller med Langfarvetrialbid vil Åbner - uden indmeldingerne - kunne opfordre med 3♣. Men det er der ikke plads til efter modstandernes 3♦. Igen bliver 3♥ vanskelig at tolke for makker: Opfordrende eller konkurrerende?
Her kommer Game Try Double ind som redningskrans: Vi skelner ganske enkelt mellem 3♥ som konkurrence og Dbl som udgangsopfordrende melding.
Se opslaget om Game Try Double.