Jeg har revideret opslaget om Langfarvetrialbids. Da jeg lærte bridge for mange år siden var det gængs lærdom, at ny farve på tretrinnet efter at der var fundet fit i en majorfarve, var et langfarvetrialbid, der spurgte makker om han kunne dække nogle tabere i den den meldte farve. Det betød, at hvis man i stedet meldte således:
1♥ - 2♥
3♥
så var det spærrende og ikke opfordrende.
Jeg er kommet i tvivl om det nu er den mest begavede måde at bruge 3 i majorfarven på. Jeg er nogle gange havnet i 4♥ eller 4♠ med en trumffarve som B9862 overfor T753, og det er sjældent en succes! Så mit forslag er at bruge 3 i majorfarven som et trialbid i trumf.
Under alle omstændigheder vil det være en undtagelse, at modstanderne først efter 1M - 2M overvejer at blande sig i meldingerne; har de til en indmelding vil den nok komme før meldingerne er nået så langt. Så spærreeffekten er begrænset.