"I took the opportunity to check out your efforts at your website. Congratulations ...very nicely done and very professional."
En hilsen fra Raymond, en af de to Bridgeguys, som står bag vel nok verdens største bridgesite, BridgeGuys.com
Jens Kromann

Velkommen til min bridgeside

3ut gående minor revideret

Skrevet af Jens U Kromann
10 Nov 2016
3ut gående minor revideret
I disse tider hvor Gambling No Trump, som er det am. navn for 3ut - gående minor har fået en særlig betydning, kom min makker og jeg ud for en lille misforståelse, hvor Gambling Notrump absolut var No go. Eksemplet er medtaget i en revision jeg har foretaget af denne konvention; det har tidligere ikke fremgået klart, at der ikke må være sideværdier af betydning når man åbner 3ut.

Mini-Lebensohl

Skrevet af Jens U Kromann
01 Nov 2016
Mini-Lebensohl

Jeg har brudt en tradition her på konventionssiden.

Det sker at jeg får henvendelser om at nogen har søgt forgæves efter denne eller hin konvention og spørger om jeg ikke lige kan beskrive..

Mit svar er sædvanligvis, at denne bridgeside kun omfatter konventioner jeg selv spiller med eller har spillet med. Beskrivelserne bygger både på hvad jeg har kunnet finde andre steder og på mine egne erfaringer. Af samme grund er der også beskrivelser der afviger fra hvad man kan finde i "Systemer og konventioner" eller hos Bridgeguys og lignende steder. Enkelte er også helt eller delvis af egen tilvirkning (Exodos transfers, Offensiv Michaels o.a.). Så det er ikke min ambition at skabe en altomfattende konventionsliste.

Men så fik jeg en henvendelse om Mini-Lebensohl, som har været omtalt uden nærmere forklaring i Dansk Bridge fra tid til anden, og det er lidt mærkeligt at den åbenbart forudsættes  kendt blandt bridgebladets læsere, for det er meget vanskeligt at finde en beskrivelse af den konvention. Jeg kendte den heller ikke, så jeg prøvede selvfølgelig at finde ud af hvad det drejede sig om. Og fandt at det da vist kunne være en god tilføjelse til samlingen, så nu har jeg alligevel skrevet en nogenlunde overkommelig konventionsbeskrivelse.

Mini-Lebensohl går kort fortalt ud på at sikre at man ikke kommer for højt når makker dobler fjendens åbning 1 eller 1.

Jeg vil nu forsøge at overtale en af mine hårdt prøvede makkere til at spille Mini-Lebensohl, så jeg kan få nogle erfaringer med den. Hvis andre også har mod på det vil jeg gerne høre om erfaringerne, herunder hvor hyppigt det sker at makker glemmer den!