Konventioner
Bridge Konventioner
Spillesignaler
* Udspil 1 - Fjerdehøjeste, 11-reglen, kald og afvisning, Malmö


4. højeste og 11-reglen

Når man ikke kan spille ud fra en honnørsekvens, spiller man oftest 4. højeste i bedste farve. Dette medfører, at makker kan bruge 11-reglen: Værdien af det udspillede kort trækkes fra 11 resultatet viser, hvor mange kort højere end det udspillede kort, spilfører har. Et eksempel. Kontrakten er 3ut i Syd, og makker spiller 6 ud:





Spilfører lægger 7 til fra bordet; skal Øst følge reglen om højt i tredje hånd? Øst trækker udspillets værdi (6) fra 11. Der er altså 5 kort højere end 6eren hos Nord, Øst og Syd ude. Øst kan se dem alle, så spilfører har kun småkort i farven. Uden denne aftale vil Øst naturligt gå på kongen, og så rejses et stik til bordets dame. Hele fordelingen af udspilsfarven:





Kald og afvisning og Malmö-markeringer

Når vi spiller ud - såvel åbningsudspil som senere udspil i ny farve - bruger vi kald og afvisning. Når spilfører spiller ud fra enten bordet eller hånden, bruger vi derimod Malmö-markeringer. I nogle specielle tilfælde kan man bruge Treldes Farveskiftsignal, hvis man har en aftale om det.

Første afkast: Lavinthal

Man kan aftale at spille Lavinthal-afkast: Første gang, vi ikke kan bekende en spillet farve, kastes af i en uinteressant farve. En relativt lille i afkastfarven henviser til laveste alternative farve, en relativt høj henviser til en højere alternativ farve. Se Lavinthal-afkast. Denne metode er særlig velegnet mod fjendens sanskontrakter, hvor man ikke gerne kaster af fra en 5-farve for at kalde til farven, når det femte kort i farven kunne være et potentielt stik værd. Derimod betyder det ikke så meget i modspil mod farvekontrakter, så man kan aftale at spille Lavinthal-afkast mod sanskontrakter og kald/afvisning i første afkast mod farvekontrakter.


Rev. 10. december 2015